Menu
Case-artikel
Københavns Universitet har gennem de seneste 2 år arbejdet på at få samlet universitetets 60 datacentre til 3 centrale centre. Målsætningen er at blive Europas grønneste universitet og investeringen i en gennemrenoveringen af universitetets it-infrastruktur er et kerneelement i processen mod at nå det mål.
Universitetsmiljøer er traditionelt meget selvstyrende, og på Københavns Universitet gav tankegangen om privat selvstyre sig tidligere udslag i mere end 60 forskellige datacentre og 60 individuelle mailsystemer. Efter en gennemgribende renovering af universitets it-infrastruktur er man i dag på vej ned til to datacentre, og alle 52 institutter kommer til at benytte sig af det samme fælles mailsystem.
Tidligere indkøbte hvert institut deres egne servere, storage-systemer, e-mailsystemer og alt muligt andet, og der blev nærmest gjort en dyd ud af at indkøbe så forskellige systemer som muligt. I dag har universitetet fået deres egen private cloudløsning, hvor hvert institut får tildelt og køber deres it-kapacitet via internettet.
– Vi havde et ønske om at centralisere, effektivisere og konsolidere vores it-infrastruktur, med det overordnede formål at spare peneg og sikre driftsstabiliteten, fortæller Peter Thiim, Infrastruktur-arkitekt i Koncern IT på Københavns Universitet.
Efter en større undersøgelse af universitetets mange forskellige systemer valgte Koncern IT en privat cloudløsning og et centralt styret system, hvor alle fakulteter og institutter skal være på det samme mail-system, og hvor brugernavn og login til universitetets mange forskellige it-systemer tildeles centralt.
– Helt overordnet er vi gået fra et fysisk miljø til et virtuelt miljø, hvor vi via virtualisering og snapshot-teknologier kan udnytte vores ressourcer og kapacitet langt bedre, siger Lars Mikkelsen, IT-infrastrukturchef på Københavns Universitet.
De to datacentre er fysisk placeret på henholdsvis Panuminstituttet og KUA på Amager, yderligere er der konstrueret et back‐up system på en hemmelig lokation. Systemerne servicerer universitets 45.000 studerende og mere end 8.000 ansatte, men da alle studerende får en livslang mailadresse, er antal oprettede mailbrugere oppe på 80.000. Rent kvantitetsmæssigt har universitetet rundet 1 Petabyte data
‐ Det nye centrale system giver os en meget større fleksibilitet, hvor vi lynhurtigt kan udvide med yderligere kapacitet, og reduktionen af datacentre fra 60 til 2 sparer os for en masse strøm og en masse udstyr, så løsningen er også meget grønnere, konstaterer Lars Mikkelsen.
Alene Det Naturvidenskabelige Fakultet havde tidligere 60 fysiske servere i et enkelt serverrum – i dag har de kun to fysiske servere tilbage og de er flyttet fysisk til datacenteret. Resten er flyttet over på de virtuelle servere, og rummet er ryddet for server udstyr. ‐ Så cloudløsningen sparer os for en masse strøm i form af mindre fysisk udstyr, og samtidig bruger vi nu langt mere energieffektive servere, hvor hardwaren bliver udnyttet langt bedre, siger Peter Thiim. Med kun ét system at drifte har det nye system også betydet frigørelse af ressourcer rundt omkring på universitet.
‐ Når man går fra 60 til to datacentre bliver det samtidig også fysisk meget nemmere at sikre centrene og sørge for den rette køling, fortæller Peter Thiim.
Trods den enorme opgave som skabelsen af ny it‐infrastruktur på Københavns Universitet er, mener både Lars Mikkelsen og Peter Thiim, at Motus (Der nu er en del af Stratu) har løst opgaven til perfektion.
‐ Motus er en god samarbejdspartner med stor viden og dygtige folk. Samtidig er det klart en fordel, at kommandovejen hos Motus er så kort, siger Lars Mikkelsen. Peter Thiim bakker op:
‐ Motus har været et godt bindeled mellem leverandører og de konsulenter, vi har haft inde over. De har kunnet hive i de rigtige tråde, og som noget helt unikt har de skræddersyet uddannelsesforløb for folk her fra universitet, som skal bruge systemerne. Så Motus er her også, når systemerne er sat op.
