Case-artikel
Motus (Der nu er en del af Stratu) har designet, leveret og implementeret Veeam backupløsningen, der foreløbig håndterer 800 virtuelle servere.
Med 10.300 studerende og 5.800 medarbejdere i en fælles mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) høje krav til deres IT. Både når det gælder driftsstabilitet, oppetider og fleksibilitet. For på DTU skal IT-systemerne understøtte såvel undervisere som elever og ikke mindst universitetets omfattende frie forskning. Tidligere har hvert institut selv stået for deres IT, men de senere år har den overordnede IT-strategi handlet om på den ene side at give plads til det unikke og det specielle på hvert enkelt af universitets faglige institutter og centre, men samtidig få mere IT for færre penge.
– Så vi er i gang med en proces, hvor vi standardiserer og konsoliderer IT-løsningerne for at få mere IT for pengene. Vi centraliserer, men aldrig på bekostning af de faglige miljøer, og det er frivilligt for de enkelte institutter, om de vil bruge os, og hvor meget de vil bruge os, fortæller Joakim Christoffer Allerup, leder af Infrastruktur Services i DTU’s afdeling for IT Service.
At netop Motus blev valgt som leverandør af Veeam backupløsningen, der foreløbig håndterer 800 virtuelle servere, handler om flere ting. Dels havde Motus de foregående otte år leveret storage, backup og infrastruktur til DTU, så det var en kendt leverandør. Samtidig gav Veeam mulighed for en skræddersyet løsning.
– Det handler dels om tryghed i samarbejdet. Vi kendte Motus og var glade for samarbejdet, og med valget af Motus fik vi en leverandør, der kunne levere under eksisterende rammeaftaler, og vi behøvede derfor ikke gå i udbud. Samtidig gav Veeam os mulighed for at få præcis det på alle niveauer, som vi havde behov for.
– Dertil kommer, at Motus kunne levere til en god pris, og vi havde en meget udbytterig dialog op til valget af backupløsning, fortæller Joakim Christoffer Allerup.
Han er glad for såvel valget af Veeam som valget af Motus til at designe, levere og implementere Veeam-løsningen.
– Vi er rigtig glade for valget, og det lever til fulde op til vores forventninger. Løsningen er langt mere effektiv. Vi har fået meget lettere og hurtigere restore, og så er det et administrerbart nemt system, siger Joakim Christoffer Allerup.
Motus har han kun rosende ord at sige om.
– Motus ved, hvad de snakker om. Samarbejdet fungerer upåklageligt, og vi har fået rigtig god vejledning.
– Samtidig fokuserer Motus ikke bare på bundlinje. De fokuserer på, hvad der er godt for kunden. De forstår os og forstår, hvad vi laver, og så virker det som om, alt kan lade sig gøre – også selvom vi som kunde finder på noget specielt, pointerer Joakim Christoffer Allerup.